KIROMANTIENS HISTORIE

Kiromantien har den betydningsfulde opgave at vejlede os. Vi kan ikke ændre vores fortid, men vi kan forandre vores nutid og derved have indflydelse på vores fremtid.

Hænderne er et topografisk kort over menneskets karakter, muligheder, udfordringer og skæbne, i fortid – nutid og fremtid. Hænderne skifter i takt med, at dine tanker og omstændighederne omkring dig skifter.

Astrologien er kiromantiens søster. Som skabninger her på jorden, er vi mere eller mindre underlagt de fornemmeste planeters indflydelse. Enhver planet øver en positiv eller negativ indflydelse og resultatet af alle disse kræfter er skæbnen. Mange af planeternes navne og værdier fra astrologien møder du ligeledes i kiromantien og kender du til astrologien er du godt hjulpet på din rejse i kiromantiens verden.

Kiromantiens historie er lang og farverig og de første optegnelser menes at stamme fra Vedisk perioden i Indien omkring 3500 f.Kr… Kaldæerne tolkede hænder i 1100 f.Kr. og kiromantien spredtes til Kina og Grækenland, hvor Aristoteles nedskrev de første vestlige videnskabelige afhandlinger om kiromantien i 330 f.Kr… Kiromantien har gennem tiden været brugt på mange forskellige niveauer og områder, det er et sprog uden grænser for anvendelse. Hændernes sprog har mange facetter og er gennem tiden blevet rettet til, alt efter kultur eller brug. Eksempelvis læste man før i tiden kun kvindens venstre hånd. Venstre hånd bærer hjemmet, arnen, det dybe og varme – kontra højre hånd der bærer udadvendthed, arbejde, stræben og den fysiske verden – og kvinder havde dengang ingen grund til at få læst noget, de alligevel ikke havde adgang til i livet.

Egypten

Besøger du de gamle gravkamre i Ægypten og kigger på billeder fra faraoner tiden, ser du meget tydeligt kiromantien i billedsproget.

Der står eksempelvis en hyrde, som er tydeligt tegnet. Han har kofte på og en hyrdestav, ved hans fod ligger et får og en hund. Alt er meget livagtigt og nøjagtigt, men man vil undre sig over, at tegneren har tegnet så underlige hænder.

For hyrdens hånd er mærkelig. Hånden kan f.eks. være en cirkel med fire en halv finger, eller et langt smalt rektangel med seks fingre.

Det skyldes den særlige tegneteknik, der gik ud på at vise, hvem den afbildede person nøjagtig var. Hyrdestaven, koften, fåret, hunden viste hans status. Hænderne viste hans inderste, hvordan hans hjerte og sind var. Alle hænder viser disse billeder på hjerte og sind.

Tegneren har tegnet det, han har lært allerede som lille: At se menneskets inderste gennem håndens udtryk.

Faraonerne, som af folket blev betragtet som gudelige, viste aldrig deres håndflader frem for deres undersåtter. Opfattelsen på den tid var, at et gudeligt menneske ville have et kraftigt hvidt lys i hænderne. Et lys skabt af guddommelighed, etik, ærlighed og renhed viser sig som måneskinsfarve i hænderne og er helt hvidt. En guddommelig person ville derfor forventes at have et lys af en sådan styrke, at det menneskelige øje sprak.

Vi tror selvfølgelig, at grunden til, at de aldrig viste deres håndflader frem var, at det ville blive afsløret, at den meget verdslige levevis blandt faraonerne nok havde taget noget af lyset fra hænderne.

Når en farao døde og skulle følges på vej hjem til sit eget rige, fik han kridtet sine håndflader. Det var i håbet om at han ikke skulle opholdes undervejs for at sone sine synder. Med sine kridtede hænder lyste han op, som var han gudeligheden selv.

Kina

I Kina var det mere lægernes håndværk at arbejde med kiromanti. Ved hændernes hjælp kunne de konstatere meget om et menneskes helbred. Efter en diagnose blev stillet, blev hænderne konsulteret for at få bekræftet diagnosens rigtighed. Hænderne lyver ikke og hjælper gerne. Lægerne afrundede så at sige deres bedømmelse af sygdommen via hænderne.

I hjertets linje så de ting om sjælen og sindets forandringer. F.eks. om hjertesorger, der kunne være så store, at de påvirkede immunforsvaret, der ligger i hjertets linje.

På livets linje så de efter de anlæg for sygdomme, mennesket har fået med i vuggen. Det er anlæg, man kan være uheldig, vågner på vejen gennem livet. De vækkes som regel i forbindelse med chok, sorg, ulykker eller andre store forandringer.

På hovedets linje så lægerne efter ting, der vedrørte hovedet og maven. Stod de med et menneske med psykosomatiske sygdomme, så de på skæbnens linje for at afrunde deres diagnose.

Skæbnens linje viser ofte også selve ryggen.

Grækenland

I Grækenland var det at læse hænder et humanistisk fag. Man ved, at der var mange omrejsen­de håndlæsere omkring Kristi fødsel. De levede meget asketisk og satte stor ære i at passe deres erhverv.

Kiromantikere i Grækenland blev tilkaldt, når der var problemer i et hjem og de flyttede ind og arbejdede med ét familiemedlem ad gangen, for på den måde at helbrede hele familien.

”At sammenklinke familien igen i kærligheden” som vi siger det.

Det var ret fint og respekteret på den tid at være håndlæser.

Danmark

I Danmark var det kræmmere, der kunne kiromanti. Det var et dejligt skumringserhverv.

Når kræmmeren kom til en by for at handle med sine kræmmervarer, lavede han også ofte aftaler om håndtydningsaftener. Familie og tjenestefolk samledes ved tællepråsen og fik en aftenfuld sød underholdning.

Det var noget man gik stille med, for kirken så ikke med milde øjne på den form for “djævelskab”. Det var skabt af fanden selv og præsterne opfattede dét, at tyde hænder som en ond gerning. Præsten kendte sit sogn godt og vidste, hvornår kræmmeren kom til byen. Så han stod på prædikestolen og advarede mod rævestreger. Men en kræmmer er ikke nogen dum mand, han lavede et godt arbejde på de hænder, han fik betroet, så han fik stamkunder til både kræmmervarer og håndtydning. Så kunne præsterne tordne som de ville.

I dag ser vi kiromantien som en medmenneskelig sidegerning eller en gave til religionen. Vi kiromantikere læser menneskets tanker og ånd i dets hænder. Ud fra det opbygger vi et billede til det menneske, vi sidder med. Et billede af, hvad det menneske kan bruge sig selv positivt til i fremtiden. Vi prøver at løfte et menneske til noget lysere og bedre.