OM MIG
Jeg er født i 1962 og datter af den kendte håndlæser AGMA og opvoksede i Ribe, Danmarks ældste by. Tidligt fik jeg en uddannelse indenfor restaurationsbranchen, umiddelbart derefter drog jeg ud over landets grænser. Her tilbragte jeg næsten 10 år, i meget forskellige lande.
I en alder af ca. 30 år, vendte jeg tilbage til mit elskede fædreland. Jeg landede i Århus, hvor jeg blev ansat på Royal Scandinavian Casino og hurtigt blev barchef. Min moder havde på det tidspunkt flere år bag sig som håndlæser og udvikleren af læsningsteknikken ”blindtegning”. Hun tilbød mig at blive oplært i faget, et tilbud jeg ikke kunne sige nej til, og hun delte glad og gerne ud af sin viden. I 1996 opsagde jeg mit arbejde for at hellige mig håndlæsningen fuldt ud. Jeg har siden læst hænder, holdt foredrag, undervist, samt skrevet bøger om håndlæsning.